Naturen i Arnbjerg

Gravko graver i naturen ved Arnbjerg
Arnbjerg ved Viborg byggemodnes 2018

Arnbjerg ligger i Viborg Naturpark, og er en ny bydel, der satser på bæredygtighed.

I Arnbjerg inviteres naturen ind. Bydelen ligger midt mellem nogle af Viborgs fineste landskaber og naturområder: Papskoven, Klostermarken, Viborg Søerne og Nørreåen.

Naturen på fællesarealer

Efterhånden som nybyggerne flytter ind i Arnbjerg, skal grundejerforeningerne i gang med fællesarealerne i området. Her kan naturen tænkes ind.

Viborg Naturpark har udarbejdet en vejledning, med konkrete ideer til dette (kan downloades på denne side)

Vejledningen fortæller hvilke steder, der er natur man kan passe på, f.eks. vandhuller, næringsfattige og sydvendte skråninger, eller gamle læhegn. Stederne kan rumme et godt og naturligt insekt-, dyre- og planteliv, der er værd at passe på.

Vejledningen giver også eksempler på, hvordan man selv kan skabe rum for planter og dyr, f.eks. ved at etablere stenbunker, kvas, lave bakker, vandhuller, plante danske spiselige planter osv.

Bæredygtighed i Arnbjerg

Læs mere om overfladevand og grønne intentioner i planlægningen af Arnbjerg

Sidst opdateret: 17.12.2019